Gode råd til at leve sundt på SU

Mange tror, at et liv på SU betyder havregryn og pasta med ketchup. Sådan behøver det dog slet ikke være. Det er nemlig muligt at få en ganske sund og varieret kost, selvom du er på SU. Det kræver dog, at du bruger lidt tid – blandt andet på at finde gode tilbud. Får du gjort nogle af tingene til en vane, så bliver det væsentligt nemmere for dig at leve sundere. Lever du sundere vil du samtidig føle en større glæde, større overskud og det afspejler sig forhåbentligt i karaktererne på dine studier. Her på siden giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du både kan leve sundt og på SU.

Køb ind efter sæsonen

Et af de nemmeste råd og der, hvor du kan spare mere er at købe ind efter sæsonen. Grøntsager er billigere, når det er sæson, for så er der flere af dem. Sæt dig derfor lidt ind i sæsonens grøntsager og brug det i dine retter. Med en tur i supermarkedet vil du hurtigt kunne finde ud af, hvilke grøntsager der bliver promoveret og er nedsatte.

Spis groft

Det er faktisk sjældent, at de grove madvarer er meget dyrere end de ikke grove. Om eksempelvis boller så er 2 kr. dyrere, vil det stadig kunne betale sig, fordi det mætter mere, og du behøver dermed ikke så meget. På den lange bane vil du altså kunne spare en smule på at spise groft. Det vil som minimum gå op.

Køb stort ind

Et andet godt råd, som du helt sikkert har hørt før er at købe stort ind. Tag i supermarkedet 1-2 gange om ugen og køb så ind til mange dage. Så kan du nemlig planlægge, så du bruger de samme ting flere dage. Bor du alene vil du for eksempel sjældent kunne spise et helt salathoved alene. Derfor kan du bruge den ene halvdel den ene dag og den anden den anden dag. Sådan kan du gøre med mange ting. Du kan også nemmere planlægge, så du køber ind til større portioner, som du kan spise flere dage i streg. Kan du lave store portioner og spise de samme ting 2 dage, vil gøre det meget billigere at leve.

Det må ikke blive for kedeligt

Har du et job ved siden af din SU har du sikkert også økonomi til at gå ud at spise af og til. Det skal ikke blive kedeligt at leve på SU. Du bør belønne dig selv nogen gange. Det kan du for eksempel ved at have en måltidskasse (oftest kun en 200-300 kroner dyrere, end hvis du selv handlede ind). Du kan selvfølgelig også belønne dig selv ved at tage ud at spise med vennerne eller veninderne. Så længe det ikke bliver alt for kedeligt.