Hvad skal man kunne som projektleder?

Erhvervslivet bugner med projektledere, og jobmarkedet søger ofte projektledere til mange forskellige brancher. De findes i alt fra detailhandlen til bankverdenen, men ofte kan der intern så vel som eksternt opstå usikkerhed omkring, hvad den enkelte projektleder egentlig foretager sig, hvilket projekt der arbejdes på, og hvordan arbejdsopgaverne konkret ser ud. Kan du nikke genkendende til flere af følgende egenskaber, så har du måske en projektleder i maven.

At kunne styre en flok mod målet

At arbejde som projektleder vil også sige, at man har ansvaret for at styre et projekt og dets afdeling mod et konkret mål. Som projektleder skal du tage ansvar for et projekt, men samtidig være god til at spotte de talenter i gruppen, som hurtigst og bedst kan løse den delopgave du har i tankerne.

Derfor skal man som projektleder være god til at se, høre og forstå mennesker. Man skal ikke mindst være god til at spotte et talent. Måske et det ikke ham, der kan løse opgaven hurtigt, men hende som kan udføre den mest nøjagtigt og korrekt, som skal sidde med delopgaven i projektet. Eller måske er det ikke vigtigt, at opgaven udføres til allerhøjeste præcision, men blot at det kan gøres hurtigt.

Kan du i din projektledelse skitsere og visualisere din strategi med modeller i Power Point-præsentationer, styre teamets opgaver, følge op på dem, og ikke mindst lytte til teamets udfordringer og inputs, så kan du styre din flok af medarbejdere hurtigt mod det konkrete mål i projektet.

Faste tidsrammer og budgetter

I projektledelse skal lederen være god til at overholde deadlines, krav og udnytte ressourcer og budgettet til projektet. Du er ansat som leder i et projekt, fordi disse egenskaber vægtes højt, og fordi der ikke er tid og råd til at finde mere plads eller flere finanser end beregnet.

Da man som projektleder skal være god til at overholde nogle faste tidsrammer, så er det jobbet også det rette til ham eller hende, der ikke har tendens til dagdrømmeri. Fordybelse er godt og engagement og videbegær er endnu vigtigere i projektledelse, men lader du dine idéer og planer løbe løbsk, så vil du opleve, at teamet ryger ud ad en tangent og mister fatningen. Sker dette, så kan det være svært at holde tidsrammen.

Også økonomisk er det vigtigt at holde skarpt øje med budgetter og skatter indenfor det område, man leder. Du skal ikke nødvendigvis have det fulde finansielle overblik, men du skal have en seriøs og konstant finger på pulsen af projektets budget. Har man som projektleder mistanke om, at der kan være skattemæssige problemer ved projektet, så er Al Skat et godt sted at starte en konsultation.

Beslutningstagning

Som projektleder er der ofte ikke meget tid at spilde. Som leder af et projekt skal du derfor kunne tage store og hurtige beslutninger, ofte på vegne af medarbejderne i dit team.

I et team, som skal føre et projekt i mål via en vis mængde ressource, er der ikke tid til for mange fejl og for meget fjumren. Derfor er det projektlederens ansvar at have et diskret øje på alle i dit team, for hurtigt at kunne detektere fejlkilder eller steder, hvor der kan optimeres.

Som projektleder skal du altså have mod på at sige STOP og FORFRA, hvis dine medarbejdere ikke præsterer optimalt. Er der en projektleder gemt i dig?