Virksomhedsdrift – do’s and dont’s

Der er mange ting jeg i min tid som iværksætter har måtte indse ikke hjælper mig med mit primære mål; at vækste min forretning mest muligt. Alt for meget tid gennem årene er blevet brugt på ting som jeg for længst burde have outsourcet til anden hånd, eller ansat en til at udføre. Jeg vil i denne artikel prøve at give mit bud på hvilken type opgaver du bør overveje at sætte i system for derefter at lade andre udføre dem for dig.

#1 Rengøring

En af de opgaver jeg har brugt tid på i min virksomhed som jeg ville ønske jeg blot havde outsourcet fra dag 1 er rengøring. Jeg tænkte at ved at jeg selv lige ordnede rengøringen 2-4 gange i ugen, at jeg så kunne spare lidt penge og derved konsolidere mig yderligere mod udefrakommende omstændigheder. Ved at bruge op mod 4 timer om ugen på rengøringen, har jeg måtte erkende at dette sandsynligvis har forhindret mig i at udføre opgaver som ville sætte mere skub i forretningen. Find en billig ungarbejder eller hyr et firma til at gøre rent for dig og frigør din tid til mere vigtige ting.

#2 Markedsføringen

Hvis du er en mindre virksomhed, så er du sandsynligvis også blevet overrasket over hvad det vil koste at hyre en markedsføringskonsulent til at udføre den slags opgaver. Du har måske prøvet at sætte dig ind hvad man skal gøre for at komme til tops i søgemaskinerne, men inden du nogensinde får gravet dig igennem alt den(sikkert forældede) viden, vil du garanteret blive paralyseret af alt for meget analysering. Ved at hyre en professionel til at udføre diverse markedsføringsopgaver, som fx søgemaskineoptimering, vil du hurtigere kunne se en fremgang i kundehenvendelser og derved se en direkte ROI på din investering.

Det handler egentlig blot i bund og grund om at sætte en pris på din tid, for derefter at vurdere om en given aktivitet bør outsources eller ej. Hvad er din tid værd?